Leif Arffmann

 

Leif Arffmann

I 1975 blev Birgitte Arffmann ansat som præst ved Sct. Nicolai Kirke, samtidig blev hun Vejles første kvindelige præst. Hun medbragte sin mand Leif som var ansat på det teologiske fakultet ved Århus Universitet. Leif blev godt et års tid senere ansat som ulønnet hjælpepræst for Birgittes kollega Richard Møller Petersen. Han var en præst og en mand med en stærk indefra kommende karisma, han stod inde for hvad han sagde og han havde et budskab han ville ud med. Derfor besluttede han sig for som 65-årig i 1978 at tage til Afrika og deltage i dialogen med Islam dér, nærmere bestemt i Sierra Leone. Samtidig fik Leif en "rigtig" præstestilling ved Sct Johannes Kirke, vor sognekirke såvel dengang som nu. Leif og jeg mødtes af og til, og hvordan ideen opstod husker jeg ikke længere, men pludselig havde vi lavet en studiekreds i kirkemusik. "Vi" var: Birgitte og Leif, Ove Ancher (nu lektor på Sorø Akademi, dengang studerede han dansk og kristendomskundskab), Bente Jeppesen, som var konservatorieuddannet sanger, Knud Erik Haahr, Sct. Johannes Kirkes daværende organist og Kaj Christensen, daværende organist ved den katolske Sct. Norberts Kirke samt Maria og mig. Et væsentligt appendix til den liturgiske side blev - også ret hurtigt - den gastronomiske. Vi overgik hinanden i traktementer - og udvekslede opskrifter. Nogle af dem bruger vi stadigvæk.

Det var derfor også helt naturligt, at det blev både Birgitte og Leif der viede os i april 1980. Vi "lånte" Marias gamle sognekirke i Egtved, min daværende chef, musikskoleleder Tove Frederiksen tog sig af orglet (og af et i al hemmelighed til lejligheden etableret kor) og Birgitte og Leif forestod en meget smuk ceremoni i den gamle, flotte og maleriske kirke. Ved festen bagefter var det i øvrigt min senere kollega på musikskolen Svend Poulsen der leverede festmusikken i veloplagt stil, så vi var virkelig i gode hænder den dag.

Birgitte og Leif 5. april 1980 - bemærk i øvrigt brudeparret i baggrunden.

Det gik der nogle år med, så lod jeg mig vælge til menighedsrådet ved Sct. Johannes Kirke - i øvrigt sammen med Nina Damsgaard, som jeg af og til kørte i tog med til og fra Århus, hvor hun studerede kunsthistorie. I dag er hun museumsinspektør på Vejle Kunstmuseum. Efterhånden var studiekredsen for vort vedkommende blevet til et nært personligt venskab med Birgitte og Leif, hvis evne til at invitere en hel masse forskellige mennesker og få nogle gevaldige hyggelige fester ud af det vi har beundret og prøvet at lære af gennem de mange år. Som en udløber af såvel venskabet som menighedsrådsarbejdet kastede Maria og Nina sig ud i at sy to messehagler til kirken. Sct. Johannes Kirke havde en grøn ca. 10 år gammel hagel, og man havde netop bestilt en violet. Kirkens gamle hvide / gyldne festhagel havde overgivet sig til tidens tand, men Nina og Maria syede en ny og syede de dele af den gamle hagel som kunne bruges ind i et patchwork-kors på ryggen af den nye hvide hagel. Derudover syede de også en rød messehagel, så kirken til 50-års jubilæet i 1981 havde hageler i alle fire liturgiske farver.

Leif iført den røde og den hvide hagel august 1981.

I 1986 indtraf den første store ændring i Marias og mit liv: Vi blev forældre. Naturligvis var det også Leif der tog sig af Cecilies dåb den 30. november 1986 i Sct. Johannes Kirke. Derefter tog en anden udvikling i familien sin begyndelse da min bedstemor døde (i øvrigt på vores bryllupsdag) i 1989, næsten 97 år gammel. Da dette skete opholdt Leif sig i udlandet men Birgitte trådte til - endda på sin friweekend - og holdt en meget smuk tale især bygget over salmen "Vær du mig nær", som vi efterfølgende sang. Samme efterår gjorde Christoffer sin entré, og da var Leif på banen igen. Selv om vi havde instrueret gæsterne om ikke at fotografere i kirken, var der så meget filur i Tove Frederiksen at hun sneg sig til at tage et "spionbillede" af begivenheden.

Søndag den 4. februar 1990. Leif (i grøn stola da det var sidste søndag efter Hellig Tre Konger) døber Christoffer. Maria bærer.

Omtrent på samme tidspunkt begyndte et nyt kapitel i Leifs og mit samarbejde idet vi først skrev en julesalme ("Bethlehem var sorg og glæde") og en dåbssalme ("Du bæres, du sover, du græder") sammen. Den sidste blev bragt i Haderslev Stiftsbog i 1990. Derefter har vi skrevet en påskesalme, en sang i anledning af 50-året for Danmarks Befrielse, en aftensalme "Mørke og Lys" til "Vejle by Night" i 1998 (den har været anvendt fast ved denne begivenheds midnatsgudstjeneste siden), en kantate til genindvielsen af Sct. Nicolai Kirke efter restaurering i 2000 og samme år adventssalmen "Advent, november", som blev indspillet på musikskolens jubilæums-CD i 2001 af Sarah Bech, Cecilie Rafaelsen, Maria Louise Christensen, Christina Bjerre og "vores" Cecilie på sangsiden samt Joachim Vorting Kristensen (guitar), Christoffer på alt-sax og mig selv på klaver. Det allerseneste vi har lavet sammen er en motet for orgel og pigekor til Vejles byjubilæum i 2002. En del af disse ideer opstår ofte når vi mødes som en del af et større fællesskab (bl.a. også omfattende Nina Damsgaard og hendes mand Vigand), der alle opholder sig ret meget i Hvidbjerg-området om sommeren, så derfor vil flere sådanne værker utvivlsomt også kunne ventes i fremtiden.

Retur

.

Opdateret d. 27.1.2005