¦  TIL FORSIDEN ¦ 

Calle Schewens Vals af Evert Taube. Her sunget af sønnen Sven-Bertil Taube

Niels Stengaard

 

 

Niels Stengård foran vort domicil..

 

I 2. g skiftede vi dansklærer og fik Niels Stengård, en fremragende pædagog med især en meget udviklet poetisk sans. Niels rullede f.eks. jævnligt et af Gustavs mange klaverer ind i klassen og så sang vi danske sange, salmer og ret ofte også svenske viser.

 

Som det fremgår andre steder på hjemmesiden, har jeg fundet "hjem" til de store østrigske komponister Robert Stolz og Franz Lehar igen. De spillede en ret stor rolle i min meget syngende familie i min barndom. Inden jeg kom i skole kunne jeg adskillige af deres melodier udenad, og jeg trak aldeles tæppet væk under min klasse- og musiklærer som, da jeg gik i 4., ville tilskrive Johann Strauss operetten "Den glade enke", hvorefter jeg markerede og sagde: "Næ, det var nu Franz Lehar!" Ved fester sang mine forældre flere af disse ting - og også sange af Evert Taube. Calle Schewens Vals var jeg således fuldt fortrolig med på samme tidspunk som ovenfor beskrevet. På gymnasiet er den slags ikke helt comme il faut, men Niels var netop skyld i at Taube overlevede gymnasietiden i mit univers og ikke først langt senere skulle hentes op fra min sjæls kælder og støves af. Men som nævnt: Niels har en udviklet poetisk sans og en fængende måde at læse op på. Han er også god til at kende - og anerkende - kvalitet når han møder den. Hans noget reserverede forhold til den danske folkekirke f.eks. forhindrede ham dengang ikke i hverken at se eller formidle storheden og poesien i adskillige danske kernesalmer. Niels er i besiddelse af en vis - skal vi kalde den lufttørret og letsaltet - humor som også arbejdede for ham i hans undervisning. "Arbejde adler - men adelen arbejder ikke". "De radikale mener at kvinder skal have lov til at blive præster, - og så går de forresten ind for nedlæggelse af folkekirken!" er nogle af de bemærkninger som er hentet fra den kategori. Men han har altid stået på saglighedens grund i omgangen med sine fag.

 

Et skarpt slebet intellekt og en poetisk funderet saglighed er nok Niels' udgangspunkt, men hans egen baggrund var så bredspektret at han kunne tale med alle mennesker: Almindelig skolegang hjemme på Sorø-kanten, derefter ud at arbejde ved landbruget, så FN-soldat i Gaza, derpå en lærereksamen fra Haderslev Statsseminarium, og mens han underviste folkeskole-elever på Rønde Kursus tog han selv klassisk sproglig studentereksamen derfra. Så flyttede han til København, hvor han var lærer på en folkeskole (bl.a. for Martin Miehe-Renard og Sanne Salomonsen) samtidig med at han på nærmest rekordtid blev cand. mag i dansk og religionshistorie. Efter pædagogikum på Falkonérgårdens Gymnasium kom han så til os og Rosborg i 1974. Det er jo hæsblæsende og horiosontudvidende må man nok sige.

 

Pludselig dagen efter forårskoncerten i april 1975 inviterede han nogle af os på aftensmad i sit lille hus ude i Holtum. Og disse sammenkomster, som der blev mange af både i og efter gymnasietiden, husker jeg - og fra 1976 også Maria - med stor glæde. Gode solide hjemmelavede traktementer, men det var nu ikke det vigtigste. Det vigtigste var samtalerne. Niels holdt ikke litterære forelæsninger derude. Det var blot samtaler, vel - på et lidt højere niveau end ved almindelige gymnasiefester - men PÅ HELT LIGE FOD! Og det var det afgørende. Kontakten med Niels fik og har stor betydning for os der var i nærkontakt med ham. Jeg var forbløffet og imponeret over hvordan han kunne opretholde lærerrollen og alligevel omgås os på venskabelig og lige fod. Men også i det spil var han helt saglig.

 

En musikskoleelev, nuværende lektor på Danmarks Journalisthøjskole Nanna Jespersgaard, skrev om sin musikskoletid at det var helt afgørende for hende og hendes kammerater at vi var nogle voksne musikskolelærere der tog dem helt alvorligt og åbnede vore hjem for dem. Det er nok noget af det som har glædet mig mest at læse i musikskolens jubilæumsbog fra år 2000. Det viser at Niels' eksempel har sat sig spor. Da jeg selv blev underviser blev Niels' indsats i forhold til os et eksempel til efterfølgelse, og på den konto har Maria og jeg haft mange gode og stærke oplevelser gennem årene.

 

På samme måde kunne Niels også dukke op på besøg hos os andre. Han tog jævnligt turen ud til sommerhuset, og første gang han gjorde det i sommeren 75 var vi der ikke, men mine mostre var hjemme (i nabohuset). Niels fik således eftermiddagskaffe alligevel og min moster Tulle, en meget belæst, selvlært og selvlærd dame altid på jagt efter viden og indsigt, fik en god lang snak med Niels, som hun i øvrigt satte meget højt.

 

Under min fars lange sygeleje på diverse sygehuse i starten af 2000 var Niels én af de tilbagevendende besøgende, en gestus der viser tilbage til Niels' meget fine menneskelige egenskaber. Det varmede os meget, og rørte min far dybt.

 

I sommeren 2000 solgte Niels sit hus i Mølholm, hvortil han var flyttet fra Holtum i 1978, gik på pension og flyttede til Nivå, hvor han giftede sig og købte hus med Britta, som han havde kendt gennem 10 - 15 år. Efter vi forlod Rosborg nåede han, der også er medlem af Amnesty International, i øvrigt at bringe en østtysk kvinde ud af DDR - hvilket han arbejdede på i ca. et par år fra start til slut, at tage et sabbatår og bosætte sig i Grækenland hvor han bl.a. oversatte værker af den græske nobelpristager (1979) Odysseus Elitis (1911 - 1996) fra nygræsk til dansk, bl.a. værket "To Axion Esti", tage sig et ekstra bifag i oldtidskundskab, udgive bogen "Breve fra Jacob Paludan til Thorvald Petersen" (Københavns Universitet 1999) og meget andet.

 

Selv om Niels ikke længere er gymnasielærer er han stadig særdeles aktiv med sine fag. Han opholder sig meget i "Den Sorte Diamant" og forsker en hel del i dansk litteratur.

 

Leif og Birgitte Arffmann, Niels Stengård og Jette Rath (der boede til leje på vor 1. sal) ved én af Marias og mine fællesfødselsdage i midtfirserne..

Britta og Niels

Som tidligere skrevet har Niels slået sig ned i Nivå sammen med Britta. Han dyrker sin tennis med ildhu og nyder i det hele taget de dejlige uforstyrrede omgivelser i huset, som han og Britta lod gennemrenovere inden indflytningen. Her sidder de f.eks. i det nyindrettede køkken i sommeren 2003.

Øresund

Og man skal ikke gå mange skridt før man befinder sig ved Øresunds bred med et smukt kig over mod Sverige. Og Blixen-kenderen Niels har såmænd også Rungstedlund inden for rækkevidde.

 

 
 


 
Meng Sørensen© 2005