Nostalgi
Opdateret d. 20.3.2004

Det vilde vesten.


Vi er stadig i Sct. Johannes sogn men betragteligt før min tid. Vi kigger ned ad Vesterbrogade og vi er vel i starten af 1900-tallet, det er i hvert fald tydeligt, at vejen er en grusvej, og vi er ved at forlade byen vestpå. Det store hus til venstre ligger her stadig og ligner sig selv, og købmand Borchs købmandsgård til højre i billedet er her også stadig, men den er bygget noget om. Jeg kan dog svagt huske den som købmandsforretning fra min tidligste barndom. Det er lidt pudsigt, for står man mellem Borchs hus og det hvide hus helt fremme i billedets højre kant, et hus, der stadig ligger her i dag, kan man stadig ane resterne af forløbet af en vej, som er gået nedad på venstre side af Vesterbrogade. Gamle kort antyder, at det simpelthen har været en vej ned til herregården Sofiesminde, som lå mellem Mindegade og Haraldsgade. Men Sofiesminde forsvandt og nye veje som Nyboesgade, Mindegade og Haraldsgade opstod, og dermed forsvandt også denne vej. Men enkelte af de gamle huse er altså bygget, inden dette skete.

Nu er vi ude på Vardevej i det område, der må have været Sofiesmindes jorder. Man kan de tidligere omtalte huse på Sofievej i baggrunden - og såmænd endnu en benzinstation på hjørnet af Boulevarden og Vardevej.


Og længere ude ad vejen lå indtil 1970 den zoologiske have. Den var - så vidt jeg husker - egentlig ganske velassorteret med hensyn til dyr, og går man rundt i skoven ved Himmelpind i dag, kan man godt finde ruiner af fundamenter til bure og grotter m.v. - Jeg synes den lå langt ude. Min far fik nu og da den idé, at han og hans lille søn kunne tage en rask travetur ud og se til de spændende dyr derude. Men med de skridt man nu kan tage som femårs purk, skulle der ganske mange til, og jeg fik vist egentlig aldrig fortalt ham, at min interesse for eksotiske dyr var og er stærkt begrænset. Så anstrengelserne stod ikke i mindste måde mål med udbyttet, men man skal selvfølgelig ikke kimse ad blot det at være sammen, og jeg husker jo gåturene endnu - og ikke kun på grund af de trætte ben.

En lille sammenkomst på krematoriet

Retur til Nostalgi-forsiden