Biksemad

 

Ja, det plejer jo mest at være noget, man kaster sig over, når man har nogle egnede rester i køleskabet, der kan bikses sammen til ét eller andet måske spiseligt. Men – i de sidste år, hvor Storebæltsfærgerne endnu sejlede, holdt man dér i samarbejde med Ekstra Bladet danmarksmesterskabet i biksemad. Musikskolens Big Band var i nogle af disse sidste år i Tivoli for at spille ved Musikskolernes Dag, og ved de lejligheder bestilte vi næsten altid biksemad på hjemfarten. Dengang kunne der jo gå sine fuldgode fire en halv time fra Hovedstaden og herover. Nu, hvor det kan gøres på den halve tid, når man jo ikke at blive sulten. Men, i hvorvel og immervæk – Jens Okking optrådte i hine tider som dommer i biksemadskonkurrencen og på et tidspunkt redegjorde han for sin egen biksemad i Ekstra Bladets spalter. Den har jeg taget til mig og optrådt med ved flere lejligheder. Der er – det skal guderne vide – ikke meget spisekammeroprydning i den, man kan dårligt tale om forskellige rester heller, thi man starter med at tage:

 

1 Flæskesteg

 

skinkesteg uden ben er bedst. Størrelsen afhænger helt (som i det følgende) af hvor mange man agter at servere for.

 

Flæskestegen steges nu i ovnen, til den er mør (men den må helst ikke falde fra hinanden af sig selv). Det turde vel være overflødigt at bemærke, men sværen skal selvfølgelig være sprød. Her kan man evt. bruge ovnens ”grill”-indstilling. Man skal da lige huske at tage en lille taburet og sætte sig foran ovnen og holde øje med processen derinde, ellers kan sværen gå hen lige med ét og blive både sprødere og mere sort end de fleste bryder sig om. Mens alt dette står på tager man:

 

Selleri skåret i tern (foreslår Okking, men det har jeg nu aldrig brugt. Lad det være en smags sag)

 

Løg (ca. 1 stort løg pr. person)

Hvidløg  (ca. 1 fed pr. 3 personer)

 

Løg og hvidløg brunes på en pande. Et fif fra min mormor er at drysse løgene med salt (hvad vel var forventeligt) men også at hælde en lille håndfuld sukker ud over dem. Det gør dem gyldne og smukke og blandingen af bittert og sødt er eminent.

 

Æggeblommekartofler

 

Man kan vælge ”the hard way” at koge disse kartofler og efterflg. Pille dem. Beregn ca. 1kg til 4 – 5 personer. Kartoflerne koges og afkøler lidt.

Man kan også vælge at købe de små kartofler, der findes i handelen på glas. Det sparer et par arbejdsgange (kogning og pilning), og de er såmænd udmærkede til formålet.

 

Disse kartofler sukkerbrunes nu i en wok – eller en dyb pande. (Godt med sukker på panden og derefter lidt smør og så venter man på at farve og konsistens indfinder sig, inden kartoflerne hældes i). Okking foreslår Lynghonning til bruningen i stedet for sukker, og det er også glimrende men lidt sværere at arbejde med.

 

Man lægger nu på et fad: Flæskestegen, der er skåret i tern, i en lang bræmme. Ved siden af en bræmme af kartofler (og evt. selleri). Ved siden af igen løgene og til sidst sværen fra flæskestegen slået til mindre stykker (eller ridset på forhånd inden bruning i ovn til tern). Biksemaden serveres altså i pæn orden på fadet. Skal der rodes med maden, må det blive den enkeltes sag på egen tallerken.

 

Engelsk sovs er selvfølgelig et uomgængeligt tilbehør.

 

Denne biksemad er jo ret solid, så løjerne kunne for så vidt godt stoppe her, men af yderligere valgfrit tilbehør kan da nævnes:

 

Spejlæg – der for mange er en nødvendig del af en god gang biks.

 

Bearnaisesauce – hvilket måske lyder overraskende, men den klæder retten forrygende.

 

Ketchup – hvis man er miljøskadet af for megen fastfood eller for mange grill-bar-besøg.

 

Brød – et godt rugbrød med smør evt. – eller et kompakt hvedebrød.