TIL OPSKRIFTER ¦ TIL FORSIDEN ¦ 
 

Hagensteiner (chokoladelagkage)

 

 

”Hagensteineren” er udviklet af min Moster Tulle (der egentlig hed Asta, men aldrig brugte det navn undtagen i yderst officielle anledninger). Moster Tulle var født i 1909 – og havde der i hendes barn- og ungdom været et begreb som ”ansvar for egen læring”, så levede hun til fulde op til det. Efter datidens almindelige skolegang fortsatte moster Tulle med at lære sig tysk og navnlig engelsk via aftenskoler og TV. Hun havde lært det i en sådan grad, at da vi havde hende med til London i 1978 kørte hun helt sit eget løb og involverede sig i mange interessante samtaler på pubber, som vi besøgte. Hun var optaget af filosofi – især Herbert Marcuse, fordi hun havde meget stor sympati for ungdomsoprøret, da det brød ud i 1968. Hun var da 59 men havde garanteret gerne ønsket sig dette oprør 40 år tidligere i historien.

 

Opera, PH-viser og på det seneste Beatles og især Simon & Garfunkel var blandt hendes foretrukne lyttestof. Hun var et sjældent menneske – og egentlig slet ikke min moster i slægtslig forstand, men så meget desto mere på det åndelige plan. Naturligvis var en dame som moster Tulle aldrig blevet gift. Hun havde ikke mod på at opgive det frie liv og de intellektuelle sysler til fordel for en tilværelse bundet til køkken og husholdning, og ganske mange mænd ville nok også have følt sig åndeligt underlegne i hendes selskab. Men nærmest ved en tilfældighed – og som en midlertidig løsning – delte hun på et tidspunkt i trediverne lejlighed med min rigtige moster Christa. Og den tilstand endte altså med at blive livsvarig. Til stor glæde for mig – og senere Maria (og Cecilie og Christoffer, som heldigvis nåede at lære denne imponerende kvinde at kende inden hun en vinterdag i 1993 i sin egen bil kørte ud med nogle varer til dybfryseren i sit sommerhus og faldt død om hos nogle naboer dér).

 

Moster Tulle var min dialogpartner i forbindelse med mange af mine gymnasiestile og i forbindelse med megen af den litteratur, som jeg læste på det tidspunkt. Under en indlæggelse for en galdestensoperation i starten af halvfjerdserne bruge moster Tulle eksempelvis tiden på sygehuset til lige at klare Elsa Gress’ og dele af Rifbjergs og Bodelsens forfatterskaber, så hun leverede skam et kvalificeret intellektuelt modspil.

Hagensteineren er udviklet i sommerhusets køkken på Mørkholt Hage – deraf navnet - i muntre og glade sommerdage, hvor moster Tulles lige så gæve og fantastiske søster Herdis og hendes mand Axel (der var ærkekøbenhavner), som jeg også følte mig så knyttet til, at de blev min moster Herdis og onkel Axel kom over fra København og slog sig ned på Mørkholt nogle uger. Så var der dømt muntre – og opulente – frokoster, fællessange i den lyse nat (alle var faktisk fantastiske sangere) og sommerliv. I 1966 bortførte moster Herdis og onkel Axel faktisk mig til København for en uge – mit første længere ophold udenfor hjemmet. moster Tulle og moster Christa tog selvfølgelig også til København nu og da. Så var det teater og kabaret man gik i byen efter – særlig, hvis man kunne være heldig at opdrive Kai Normann-Andersens hustru sangerinden Ellen Gottschalk i aktion. I én af de førnævnte bekymringsløse Mørkholt-somre har moster Tulle pludselig skulle bruge en kage i en håndevending – en kage lavet af det forhåndenværende. Resultatet blev denne lagkage, og jeg går ud fra at søstrene Herdis og Tulle derefter har navngivet detn. D en er i øvrigt et udtryk for at det gastronomiske heller ikke på nogen måde lå moster Tulle fjernt.

½ l piskefløde

200 g mørk chokolade (70 %)

Ananasmos – enten på dåse – eller hvad der svarer til en dåse ananas, som får en tur i blenderen

Choklade-lagkagebunde. (er glimrende færdigkøbt – er man vild i varmen kan man selvfølgelig bage dem selv).

Først smeltes chokoladen i vandbad eller mikrobølgeovn og piskefløden tilsættes gradvist. Man gør det omtrent, som når man laver varm chokolade – blot med piskefløde i stedet for mælk.

 

Chokoladepiskefløden stilles til afkøling evt. i køleskab et par timer.

 

Har man frisk ananas eller ananas på skiver i dåse, går man nu i gang med at blende / mose denne.

 

Ananasmosen (hvad enten den er færdigkøbt eller nyblendet) hældes op i en si til afdrypning en halv times tid.

 

Chokoladepiskfløden piskes nu pænt stiv til en chokoladeflødeskumscreme. Derefter tager man:

 

den første lagkagebund og lægger ananasmosen på den.

 

derpå den næste og lægger det meste af chokoladecremen på den.

 

og så den sidste lagkagebund – og kagen beklædes med den sidste del af cremen som overtræk øverst. Kan evt. pyntes med friske jordbær eller chokoladespåner.

 

 
Moster Tulle ca. 1980.
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Moster Herdis og onkel Axel

 

 

 

 

 

 

 

 


 
Meng Sørensen© 2005