13. august 1973

Rosborg Gymnasium slår dørene op for første gang, og en gruppe håbefulde unge mennesker mødes i 1. sb

15. august 1973

Efter et par hektiske intro-dage holdes der fest om aftenen for første gang

5.oktober 1973

Ursula Ljungquist og Ninna Frank Petersen forlader klassen for at tage til Rødkilde Gymnasium. I stedet flytter Jørgen Gram Christensen fra Rødkilde til 1. sb på Rosborg. Samme aften afholdes den første almindelige skolefest.

Oktober 1973

Ole Stokkendal viser lysbilleder i en time med 1. sb – for første og eneste gang i klassens historie!

20. november 1973

1. sb overværer Det Danske Teaters opsætning af Brechts ”Mutter Courage” med Bodil Udsen i hovedrollen i Herning. Turen var organiseret af Benthe Bach. – 1. sa deltog også.

22. november 1973

Hele gymnasiet deltager i byggemøde vedr. den kommende bygning i Vejle Enge. I front stod arkitekt Kyed, og hans assistent Karen, der senere helt uden egen skyld skulle indlægge sig berømmelse blandt skolens elever.

23. november 1973

Der festedes igen på Rosborg.

1. december 1973

Eva og Maria Vøhtz afholder klassefest hjemme på Dyrehegnet.

10. december 1973

Eva og Maria lægger igen hus til, at klassen sammen med Chresten Klit kan se den klassiske filmatisering af Shakespeares ”Julius Caesar med Robert Burton i hovedrollen, som ”Skole-TV” sendte samme formiddag.

20. december 1973

Julefest om aftenen på Rosborg. Maden (smørrebrød) skaffedes v.h.a. lærere og elever (med kørekort) fra Vester Nebel Kro, og underholdningen var tilvejebragt udelukkende ved egne kræfter. Bl.a. optrådte Jens Bonde Eriksen i en sketch som arkitekt Kyed og Jørgen Gram Christensen i samme som en forrygende udgave af ”Karen”. Dele af programmet måtte gemmes til dagen efter.

21. december 1973

Hvor der var juleafslutning om formiddagen.

11. februar 1974

Lærerne Fredy Jensen og William Rosenkilde fra Vejle Byhistoriske Arkiv viser gamle vejlefilm ved et fællesarrangement

22. februar 1974

Fastelavnsfest på Rosborg efter samme opskrift som julefesten

28. februar 1974

1. sb og 1. sa på bustur til udvalgte randmoræner i Vejles opland. (Geografiekskursion under ledelse af Ole Stokkendal).

25. marts 1974

Forældre- og elevmøde om aftenen på skolen, hvor Erling fortalte om livet på skolen, Gustav Jahn om den kommende forårskoncert og Ole Stokkendal om en planlagt historie- / geografiekskursion for hele skolen til Slesvig.

17. – 19. april 1974

Hele gymnasiet med undtagelse af Erling Kristensen, Benthe Bach og Gustav Jahn tager på 3 – dages ekskursion til Slesvig.

3. maj 1974

Praktisk taget alle på hele skolen er beskæftiget med under ledelse af Tine Sejersen og Gustav Jahn at få Rosborgs første og imponerende omfattende forårskoncert over scenen.

7. maj 1974

Med den tykke bog fra Undervisningsministeriet i hånden kan Erling bekendtgøre, at Stokkendal skal have 1. sb og 1. sa op til studentereksamen i geografi, mens Gustav skal have 1. mx og 1. my op i Engelsk.

16. maj 1974

Anti-ryge kampagnedag på skolen. Om aftenen var der lysbilledaften vedr. Slesvigs-turen.

23. maj 1974

De skriftlige årsprøver begynder.

6. 7. & 8. juni 1974

Studentereksamen i Geografi.

19. juni 1974

Afslutningsfest om aftenen.

21. juni 1974

Afslutning på skolen om formiddagen. Jens Bonde Eriksen og Jan Uffe Bech forlader 1. sb og tager til Rødkilde Gymnasium som samfundssproglige.

29. juni 1974

Eva og Maria Vøhtz afholder klassefest i anledning af fødselsdage.