Willy Stolarczyk

 

Willy Stolarczyk

I oktober 1991 ansatte Vejle Kommune Willy som kulturchef. Forinden havde han været stadskomponist i Holstebro og lærer ved konservatoriet i Århus. Længere tilbage i sit liv havde Willy en kommunal kontoruddannelse, men det lå ligesom implicit i konteksten (som man sagde i gymnasiet) at det ikke var på grund af denne, Willy nu blev ansat i Vejle Kommune. Man ønskede en arbejdende kunstner på denne plads, og på det tidspunkt hvor Willy kom til Vejle, var Musikteatret under opførelse, og Vejle Amts Folkeblads gamle bygninger på Kirketorvet var under ombygning til "Torvehallerne" - et kompleks som bl.a. også skulle rumme en teaterscene. Hele denne kulturelle oprustning optog selvfølgelig Vejles musikalske lilleverden hvor alle synspunkter fra forventningsfuld glæde til skeptisk hovedrysten fandtes.

Willy og Lise, der færdes hjemmevant i musikhovedstaden Wien, giver her koncert i det dansk / østrigske kulturinstitut i byen i år 2000.

På samme tid i mit liv var jeg - efter at have fået et solidt indblik i musikskoleområdet i Danmark fra flere år i bestyrelsen for Dansk Musikpædagogisk Forening, heraf to år som formand for musikskolernes lærerudvalg, - nået til at have sagt ja til at lade mig konstituere som musikskoleleder i skoleåret 1991 / 1992. Min forgænger, Tove Frederiksen, havde søgt orlov for at hellige sig et virke som udøvende musiker og underviser, og det virkede ikke ret sandsynligt at hun ville vende tilbage til lederposten igen. Så mens Willy kom til byen, og alle forandringerne tog fart, sad jeg som "en lam and" og legede forretningsministerium på Vejle Kommunes Musikskole. Som konstitueret skal man først og fremmest holde skolen kørende og sørge for dagligdagen, skal man afprøve visioner, kan man næsten ikke tillade sig at lege med nogen med tidshorisont udover konstitueringsperioden. Willy hørte til i Kultur- og Fritidsforvaltningen, musikskolen, derimod, i Skoleforvaltningen, så vi havde ikke megen kontakt med hinanden i dette for mig så underlige skoleår.

Willy og Lise samt en gruppe elever uropfører Willys værk "TI'VOL I I LOV'IT" ved musikskolernes dag i Tivoli, maj 2001. Eleverne er: Ninna Andersen (fløjte), Thomas Frøsig (violin) og Anders Hostrup Larsen (klaver), Mathias Kjøller (klarinet) kan ikke ses på billedet. I baggrunden skimtes Gustav Jahn, der optager indslaget på video.

Da jeg i juli 1992 imidlertid blev udnævnt til "rigtig" musikskoleleder, var Willy den første (bortset fra min familie) der gratulerede, og min udnævnelse var ikke en time gammel, før et bud havde bragt en flaske champagne ud på min bopæl. Derefter tog et loyalt og godt samarbejde sin begyndelse, og det udviklede sig over årene også til et nært og inspirerende venskab som har bibragt mig mange oplevelser, og som har kunnet rumme både enighed, diskussioner og lejlighedsvise "statements" når vi har haft travlt og hverdagen har krævet sin ret. Willy er impulsiv, ideerne kommer undertiden væltende ned over ham. Jeg kan derimod godt lide at vende og dreje en idé, især også at se på om den ser lige så tillokkende ud i morgendagens klare lys. Willy får ideer der undertiden er så alternative at man kunne tro at han bare holdt én for bedste og ville checke reaktionerne. Tiden med ham har lært mig at han mener det meste helt alvorligt. Nogle ideer har jeg sovet på - og derefter besluttet mig til at kaste mig ud i. Andre har jeg haft sværere ved at overbevise mig selv om. Af grunde, der ofte også for mig selv har været helt uforståelige, har jeg alligevel sagt ja. Og jeg kan faktisk ikke komme i tanker om noget fra de sidste 10 år som jeg og Willy har været involveret i som jeg har fortrudt. Tanken om f.eks., at jeg skulle stå på rådhustorvet en lørdag i august med Christoffers og mine elektriske tog (samt skinner, transformator og andet udstyr) og være "stationsforstander" for dette og andre folks medbragte legetøjstog, forekom mig ikke umiddebart indlysende. Jeg endte med at gøre det! Og vi havde faktisk en skæg lørdag, hvor vi kørte vingummibamser rundt i ladvogne fra togene. Men ellers har jeg: Sunget Schuberts "Müllerin" på dansk i Konrad Jahns oversættelse på Vejle Kunstmusem i 1993 og igen på Børkop Vandmølle (naturligvis - sangene foregår jo på en sådan) i 1996. Jeg har komponeret et værk til opførelse i en forladt olietank på Vejle Havn i 1996, bagt specier i en koncertsal min mors moster Stinnes småkager faktisk mens Willy og hans kone Lise holdt koncert, sunget underholdningsmusik i kommunens administrationsbygnings foyer nytårsaften 1999, og derudover har vi lavet adskillige mere almindelige musikalske ting sammen.

I løbet af årene fra 1991 har Willy været placeret eller har placeret sig selv på forskellige måder i det samlede kommunale billede. I 1998 blev han imidlertid efter eget og musikskolens ønske anbragt i tilknytning til musikskolen i en stilling som "musiklivsudvikler". En stilling som på mange måder minder om stillingen som stadskomponistens tilbage i Holstebro-årene. Da det i sommeren 2002 lykkedes for os at skaffe et kontor til ham på musikskolen, er samarbejdet blevet en hel del tættere, og det har været en god udvikling. Jeg må jo konstatere at det er Willy der holder min udøvende musikalske side intakt. Og det er jo det der gør mit liv flerdimensionalt.

Lise, Willy og vores gode veninde Caroline Sehested (fra midtfirsernes festlige musikskoleår) ved min 40-års fødselsdag i 1997.

Man kan ikke omtale Willy uden også at omtale hans hustru Lise. De opretholder et parløb privat og musikalsk og supplerer hinanden som man kun sjældent oplever det. Lise er det lydhøre, søde, menneskeforstående, hjertevarme element i Willys nærhed som ofte er den katalysator der faktisk omformer mange af hans sjove, kulturfunderede ideer til en praktisk virkelighed - undertiden blot ved at være til stede, men ret ofte også som meget aktiv part i sagen.

Gå til værkfortegnelse over Willys kompositioner

Retur

Opdateret d. 27.1.2005